00
Søndag den 10. april blev de danske mesterskaber i Grand Prix Rytme afholdt i Greve Idrætscenter, som var fyldt til randen af et stemningsfuldt publikum. Der blev dystet i micro- og minirækkerne.

Ballerup Gymnastikforenings microhold består af 11 aktive piger i alderen 5-8 år, som har trænet en time ugentligt siden september. Holdet viste en serie og blev nr. 12.

Ballerup Gymnastikforenings minihold består af 10 friske piger i alderen 8-11 år, der siden midt august 2010 har trænet sammen 2 gange ugenligt.

Holdet stillede op i 2. række og lagde ud med den rytmiske serie uden håndredskab, hvor pigerne viste fin gymnastisk kvalitet med gode balancer, præcision og indlevelse. Pigerne fik en karakter som bragte dem i spidsen af konkurrencen.

Spændingen var stor, da de skulle vise deres tøndebåndsserie med bl.a. tril, rotationer og kast med tøndebåndet. Hvilken plads lå de nu på?

Afgørelsen forelå først ved sidste holds karakter. De dygtige piger, deres forældre og holdets to trænere, Antje og Christel Madsen, brød ud i stor jubel, - YES, 1. pladsen og dermed GULDMEDALJERNE samt en DGF vandrepokal var hjemme !
Nederst fra venstre: Caroline, Laura, Sofie og Josefine
Midt fra venstre: Maja, Nathalie, Emilie, Marie, Simone og Natasja
Trænere: Christel og Antje
Kampråb efter sejren!
Ballerup Gymnastikforening | Hørhaven 13 | 2750 Ballerup | Postadresse: Bydammen 17, 2.tv., 2750 Ballerup | ballerupgymnastik@gmail.com | CVR. 13631328