Indbydelse til Ballerup Gymnastikforenings årlige hyttetur, som er for foreningens medlemmer i aldersgruppen 8 - 18 år.

På hytteturen vil der være mindst en instruktør fra hvert hold til stede, så alle har en voksen de kender i forvejen.

Prisen for deltagelse vil være 400 kr., hvilket går til leje af hytten, mad og drikke 
alle dagene (fredag medbringes madpakke hjemmefra), samt lidt guf til aftenerne.


Hytteturen vil finde sted:

 

Fredag d. 2/11 2018 til søndag d. 4/11 2018

 


Egemosen
Tinekrupvej 17
3080 Tikøb

Vi mødes alle ved Sundhedshuset kl. 17 fredag, og bliver der fordelt i biler og kørt afsted mod hytten. Vi forventer at tage hjem igen søndag kl. 12.
Vi har derfor brug for nogle forældre, der vil transportere børnene til og fra hytten (Giv besked til jeres instruktører, hvis I har mulighed for at køre en af dagene).

Der er plads til 30 børn, så det er 'først til mølle' princip. Ved under 20 tilmeldte børn aflyses turen og pengene returneres.

Tilmelding sker her og sidste frist er d. 29/10 2018.

Vi glæder os til at komme afsted og synge, lege, grine, danse, hinke, hoppe, fnise, spille spil, spise slik, snakke, hygge, lave mad, være længe oppe og en hel masse andet.

 

De bedste hilsner,
Hytteudvalget
Evt. spørgsmål: sanne@ballerup-gymnastik.dk


Programmet for hytteturen vil være følgende:
Fredag: Afgang til hytten, aftensmad/madpakke, hygge
Lørdag: Morgenmad, ud og gå tur, frokost, hygge, aftensmad, hygge
Søndag: Morgenmad, oprydning, kører hjem

Medbring: Madpakke til fredag aften, sovepose/dyne og hovedpude, lagen, toiletting, tøj der passer til vejret, passende fodtøj og overtøj, hjemmesko, evt. spil og guf (guf skal afleveres og så deler vi det alle sammen)

 

Ballerup Gymnastikforening | Postadresse: Solbrinken 40a 2750 Ballerup | ballerupgymnastik@gmail.com | CVR. 13631328